23948sdkhjf
Log in or create to bookmark articles
Get access to all content on Life Science Nordic
No commitment or card information required
Applies to personal subscription only.
Contact us for a enterprise solution.
Advertisement
Advertisement

I top med flere praktikpladser

En kommende lægesekretær og en ernæringsassistentelev var blandt dem, der sidste år fik glæde af de 675 praktikpladser, Region Syddanmark oprettede i 2010.
Advertisement

For at undgå, at de unge fra erhvervsskolerne står uden en praktikplads, blev der sidste år gjort en ekstra indsats for at oprette nye praktikpladser.

Region Syddanmark havde sat som mål for 2010 at oprette 665 nye praktikpladser, men ved årets udgang kunne der lægges yderligere ti til det tal.

Advertisement

Det gode resultat skyldes en stor indsats fra regionens sygehuse og institutioner.

På grund af den økonomiske afmatning stod mange elever fra erhvervsskolerne uden en praktikplads fra efteråret 2008 - en udvikling, som det sidste år lykkedes at vende.

De fleste praktikpladser er oprettet indenfor social- og sundhedsassistentområdet. Men også ernæringsassistent-, serviceassistent-, lægesekretær- og kontorassistenteleverne udgør en stor del af de ekstra praktikpladser.

Advertisement
Sikrer de unges fremtid

- Som region er det vigtigt, at vi er gået foran i oprettelsen af flere praktikpladser, så vi sikrer de unge en god fremtid, og syddanske virksomheder i fremtiden har adgang til faglært arbejdskraft. Det vil vi også arbejde for fremover, siger regionrådsformand Carl Holst (V).

Der var også fokus på de manglende praktikpladser, da Danske Regioner og KL sammen med regeringen i november 2009 indgik en aftale om flere praktikpladser i kommuner og regioner i 2010.

Advertisement

For regionerne betød det, at de skulle ud og oprette 330 ekstra praktikpladser indenfor erhvervsuddannelserne. Heraf skulle Region Syddanmark oprette 71 ekstra pladser i forhold til 2009.

Flere praktikpladser i 2011

Danske Regioner, KL og regeringen forhandler lige nu praktikaftalen for 2011, hvor det forventes, at der bliver stillet et krav om oprettelse af endnu flere ekstra praktikpladser.

Advertisement

Det sker blandt andet for at imødekomme en stigende tilvækst på erhvervsuddannelserne, og dermed sikre de unges uddannelsesforløb.

Advertisement
MedtechNews See topic
Advertisement Advertisement
BREAKING
{{ article.headline }}
0.093|instance-web01